Ondt bag på hælen

Gener i hælen hos børn og unge der er meget aktive er ofte lidelsen apofysitis calcanei.

I hælknoglen sidder nogle vækstzoner, der hos børn op til ca 14 år, stadig er aktive. Det kan give smerter i hælen ved aktivitet, da achillessenen trækker i vækstzonen.

Det kan i mange tilfælde lindre at bruge et stødabsorberende hælindlæg lavet af silikone. Dog kan et helt indlæg med mere støtte til hælen og evt. fejlstillinger være nødvendigt. Selve generne kan ikke behandles, men forsvinder af sig selv når vækstzonerne lukkes. Det kan tage mellem 3 og 8 mdr.